Dybdgående kropsterapi, kranio sakral og zoneterapi
Denne behandlingsform er en helhedsorienteret kropsbehandling med fokus på behandling af årsagen og ikke kun symptomerne. Jeg arbejder med dybdegående pulserende massage samt aku- og zonetryk, kranio sakral terapi og zoneterapi. Behandlingerne er oplagte til mentale såvel som fysisk ubehag samt skuldersmerter, hovedpine og meget mere.
I samarbejdet mellem klienten og jeg, holdes der fokus på åndedrættet og frigørelse af dette, da åndedrættet har en stor betydning for at få det bedste resultat af behandlingen.
Slip skuldersmerter og andet ubehag med zoneterapi og kranio sakral
Smerter og spændinger i kroppen kommer ikke altid fra det område, hvor problemet reelt er. De kan stamme fra et helt andet sted, end der hvor du mærker dem. Det betyder også at eksempelvis skuldersmerter kan behandles gennem zoneterapi og kropsterapi og ikke kun gennem skulderne selv. Ubalancer andre steder i kroppen kan være årsagen. Med zoneterapi og Totum Kropsterapi ses kroppen som en helhed, så det reelle problem behandles fremfor symptomerne eller spændingerne alene.
Det psykiske eller mentale plan kan også have en fysisk indvirkning på kroppen. Det kan være stress, angst eller at du har været ude for en oplevelse der har sat dybe spor i kroppen.
En frigørelse af disse følelser kan hjælpe dig tilbage til en hverdag, hvor du bedre kan overskue og klare de udfordringer verden byder i dag.
Sådan foregår en behandling
Behandlingsvarighed er ca. 60 min.
Den første gang du møder i klinikken, vil jeg spørge ind til din situation, og ud fra denne samtale vil vi sammen finde det fokus som behandlingen skal have.
Derefter foregår behandlingen på briksen, hvor du ligger med et tæppe over dig, kun iført undertøj og evt. en top.
Selve behandlingen kan være blid og rolig, men kan også være konfronterende og dybdegående i trykkene. Men med hjælp fra guidning til en roligere vejrtrækningen kan du lære at slippe det spænd/smerte der ligger i trykket og vil efterfølgende mærke en mere afslappet og smertefri muskel.
Behandlingen vil sætte gang i udskillelsen af affaldsstoffer og det er derfor meget vigtigt, at du drikker ca. 2 liter vand på behandlingsdagen og dagene efter, derved får du mest muligt ud af behandlingen.
Generelt er det godt med ro resten af dagen. Gå hjem og slap af. Hvis du skal arbejde, gør det da i dit eget tempo – gå tidligt i seng.


Kroppen kan reagere
Alle mennesker er forskellige og kan reagere meget forskelligt på behandlingen og fra behandling til behandling. Kroppen kan føles både tung og træt på dagen, men du kan også få følelsen af lethed og en masse energi.
På det følelsesmæssige plan kan du opleve, at du reagerer forskelligt. Der kan komme følelser ”ud af det blå” eller kraftigere følelsesmæssige oplevelser, hvor du så vidt muligt skal give kroppen lov til at ”fylde”. Det er uudtrykte følelser, som kroppen giver slip på, og når du har mærket følelsen og givet slip, vil du ofte føle en lethed.
Din krop vil arbejde videre 2-3 dage efter behandlingen.
Effektiv behandling af smerter og ubehag
I dagens Danmark er der fuld knald på livet med familie, karriere, fritidsinteresser osv. Derfor er det vigtigt, at vi tager hånd om vores krop og sind som skal bære os igennem hele livet.
Jeg kan tilbyde en effektiv behandling, som kan hjælpe dig både fysisk og mentalt, så uanset alder og fysisk kan en Totum behandling give dig en større frihed til at træffe de rigtige beslutninger.
- Hovedpine eller migræne.
- Spændinger i nakke/skuldre, lænd eller andre rygsmerter.
- Iskiassmerter.
- Frossen skulder.
- Skuldersmerter
- Museskader eller tennis-/golfalbue.
- Fordøjelsesudfordringer.
- Hofte- og bækkensmerter.
- Arm eller ben smerter (sovende fornemmelse i hånd, fingre eller fødder).
- Sportsskader eller almindelige muskelsmerter.
- Stress, angst, energiforladt eller mangler den indre ro.
Jeg har adresse i Tjele, men jeg behandler også mange patienter fra nærliggende byer, såsom Viborg, Hobro og Randers.
Læs også mere om Reiki healing.
