Profil
- Hjemmelige og rolige omgivelser
- Gode natur omgivelser
- Vejen til mere ro, frihed og energi i kroppen
Profil
Jeg hedder Rikke Kristiansen og er uddannet som kropsterapeut fra Totum – Skolen for kropsterapi i Januar 2019, derudover har jeg en baggrund som Effektiv Smertebehandler fra Jysk Velvære v/Eskil Vad. I 2022 startede jeg en efteruddannelse hos KST Akademiet i Silkeborg, hvor jeg har lært at arbejde med Kranio-Sakral Terapi, Organmassage, Ret ryg og nakke og bindevævsmassage som alle tager udgangspunkt i blide behandlingsmetoder.
Jeg startede på mit ”nye” liv efter en traumatisk oplevelse, hvor hele mit liv faktisk blev revet væk under mig på få sekunder. Det var en juni dag i 2010 hvor jeg fik beskeden om, at min mand var dræbt i Afghanistan. Alt sortnede for mine øjne, og jeg husker ikke meget fra en længere periode. Jeg mærkede absolut ikke alle de følelser der fløj rundt i min krop, der var lukket totalt af.
Jeg begyndte på job igen efter ½ års tid, men jeg trivedes ikke, der hvor jeg var. Et par år senere var min krop så nedkørt, at jeg ikke kunne varetage mit arbejde længere. Jeg blev sygemeldt, og i en periode var jeg på vej ned i det sorte hul. Der tog jeg en beslutning om, at jeg ville søge hjælp i den alternative verden i samråd med min psykolog.
Jeg var så heldig, at jeg havde en veninde der kunne behandle med effektiv smertelindring. Jeg begyndte lige så stille at få kontakt til min krop og følelser igen, desværre sloges jeg en del med næsten daglig hovedpine og migræneanfald min. 2 gange om mdr. Så en vedvarende kostændring samt en del kosttilskud skulle der til, før jeg igen havde overskud og kunne tage fornuftige beslutninger om, i hvilken retning mit liv skulle gå. De næste par år tog jeg kurser i effektiv smertelindring og begyndte at hjælpe min familie og venner.
Jeg begyndte at få mere og mere interesse omkring hvordan krop og sind hænger sammen og hvad der skal til få at kunne tage de rigtige beslutninger i livet. Jeg har nu oplevet flere behandlinger med Totum og ved, at det kan hjælpe både ved fysiske og psykiske blokeringer. Det har givet mig en ny frihed i krop og sind.
Det er meget vigtigt for mig at kunne guide og hjælpe dig i den rigtige retning, og finde den rette behandlingsform der netop passer til dine udfordringer eller om det er en kost og livsstilsændring der skal til, så skal vi i fællesskab finde den løsning der passer til dit liv.
Tak for tilliden.
CV
- KST Akademiet: Bindevævsmassage 2025
- KST Akademiet: Kranio-Sakral Terapi V 2025
- KST Akademiet: Kranio-Sakral Terapi IV 2024
- KST Akademiet: Kranio-Sakral Terapi IIIA 2023 og IIIB 2024
- KST Akademiet: Organ massage I & II 2023
- KST Akademiet: Ret Ryg og Nakkehvirvler III 2023
- KST Akademiet: Kranio-Sakral Terapi I &II 2022
- KST Akademiet: Ret Ryg og Nakkehvirvler og Bindevævsmassage I & II 2022
- Reiki Healing Midtjylland: Gendai Reiki Healing Grad 1 & 2 2019
- Totum Skolen for kropsterapi: Stress, Chok og Traume 2019
- Totum Skolen for kropsterapi: Totum Kropsterapeut 2018
- Jysk Velvære: Knoglemassør 2017
- Jysk Velvære: Effektiv Smertebehandler 2015-2016
Kropsterapi i rolige omgivelser
Hos Aktiv Glad Energi foregår behandlingen i Tjele med rolige og trygge omgivelser, hvor der er tid og plads til dig. Her behandler jeg kunder fra lokalområdet og nærtliggende byer som Viborg, Hobro og Randers.
Det er vigtigt for mig, at du føler dig godt tilpas – både fysisk og mentalt – for at få mest muligt ud af behandlingen. Et roligt rum giver kroppen de bedste betingelser for at give slip, lade op og skabe forandring. Her kan du trække vejret dybt, mærke dig selv og finde ro midt i en travl hverdag.
Jeg skaber en atmosfære, hvor du kan slappe af og være helt til stede – uanset om du kommer med fysiske spændinger, stress eller noget helt andet.
Kontakt og booking
Har du spørgsmål eller ønsker du at booke en tid? Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak om behandling og muligheder.